Wauw, lang tid siden I har fået en update fra mig. Det beklager jeg. Mit liv blev lige vendt op og ned i slutningen af august, så det meste af september er blevet brugt på at samle tankerne og reflektere over min nye situation. Det bliver muligvis et rodet indlæg, men here we go.. 

Alene på gården

I slutningen af august blev jeg alene på gården. Det var ikke en beslutning jeg så lige selv var med til at tage, men lige pludselig så situationen sådan ud. Har jo kun boet på Lillely et år, så jeg synes så absolut ikke at jeg er der, hvor jeg er færdig med at være her. Det koster helt sikkert stadig en hel masse tanker at finde ud af hvad der skal ske på den front. Mit hoved ligger i blød hver dag for at komme nærmere en løsning.

De bedste omkring mig

I en krisesituation finder man pludselig ud af, hvor mange fantastiske mennesker man har i sit liv. Jeg har uden tvivl de BEDSTE veninder. Hold nu op hvor har de bare taget sig af mig. De har invaderet mit hus med mad, hygge, biografture, is, kage, kærlighed og jeg skal komme efter dig. Veninder er det bedste <3

Derudover har jeg selvfølgelig også hele min fantastiske families opbakning. Jeg ved de har min ryg, uanset hvilken vej tingene går.

Ny kurs

Åbenbart noget af det bedste til at få kickstartet et menneske, er at nogle trækker tæppet væk under dem. Så bliver man nød til at tage sig selv i nakken. Det synes jeg virkelig jeg har gjort. Jeg har også fundet ud af det måske faktisk er en helt god ting at få plads til at finde, og mærke mig selv igen. Jeg har kunnet tage nogle beslutninger, og kunnet gøre nogle ting, som jeg aldrig ville gøre hvis ikke situationen var som den er nu. Jeg er taknemmelig for at være min egen herre igen, og kun skulle koncentrere mig om hvordan jeg selv har det.

Hestene

Hestene har ikke været min største motivation på det sidste, som de ellers plejer at være. Det har været svært lige pludselig at mangle bil så jeg kunne komme op i klubben. Det har været hårdt at være i noget der føles som evig genoptræning. Der har været alt for meget dyrlæge ind over. Jeg ved dog at det vender tilbage. Det gør det altid med hestene. Selvom det nogle gange føles som en evig kamp med dem, så lever jeg stadig højt på gode rideture og uforglemmelige minder.

Bloggen

Som nogen måske har opdaget, så har bloggen skiftet navn fra Stald Lillely til Julie Hansen. Jeg vil være ked af at min blog hedder Stald Lillely, hvis den lige pludselig ender med ikke at have base her på gården. Det er dog det samme indhold, og den samme person bag det hele. Måske endda med endnu mere indhold end tidligere. Jeg har planlagt at i starten af hver måned, vil jeg dele mine planer og ønsker for måneden med jer, med et månedsindlæg. Så kan I nok godt regne ud at jeg allerede er lidt bagefter med oktober – bliv hængende, det er lige på trapperne!

Tak fordi du læste med, vi ses!

Julie