Kissing Spines – 3 års dagen

Kissing Spines – 3 års dagen

10. oktober 2019 Af Julie Hansen

Der er noget med mig, dyrlæger og den 10. oktober. For 3 år siden var jeg i Sverige hos Jagersrö Hästklinik. I dag har jeg tilbragt 4 timer i selskab med et vanvittigt dygtigt sæt dyrlæger fra Horsedoc. Jeg ELSKER at være hos dyrlægen. Det, selvom at det kan være skæbnesvangert, gør jeg fordi at jeg lærer noget nyt hver gang. Historien om i dag får I en anden gang. Indlægget i dag skal handle om 3 års dagen for Bos Kissing Spines operation. 

Dum diagnose

Bo havde efter sit livs sæson på militarybanerne i 2015, haft en dum start på 2016 med en trykning på en sene. Han var svær at få igang igen, og jeg synes han begyndte at tabe bagben. Jeg tog til Marianne Dahl fra EquiMove, som til min forfærdelse fandt ud af at han havde Kissing Spines. Der er som regel tre muligheder når man får den diagnose, alt efter i hvilken grad. Den ene er at sprøjte binyrebarkhormon ned imellem torntappene, og så køre træningsprogrammer for at styrke ryggen og muskulaturen, og håbe det holder tappene skilte. Man kan operere. Sidste mulighed er aflivning. Umiddelbart tror jeg også der er mange der vælger at lade hestene gå som foldbums eller lader hopper gå i avlen. Personligt synes ikke det er i orden (men den tager vi en anden gang).

Valget er mit

I Bos tilfælde blev jeg og dyrlægen hurtigt enige om, at hans Kissing Spines var i sådan en grad, at jeg kun behøvede tænke over to muligheder. Nemlig operation eller aflivning. Jeg tog en uge (med Bo på smertestillende) til at tænke i. På baggrund af de gode resultater han havde haft inden, og de heste jeg havde fået kasseret i handelsundersøgelser, valgte jeg operation.

Dyrlæge i Sverige

Da min egen dyrlæge ikke opererede, så skulle jeg nu ud og finde en dyrlæge som ville. Jeg ringede til et par af de store dyrehospitaler herhjemme. De var ikke glade for ideen, ville gerne selv diagnosticere, eller forsøge at stikke i ham er periode for at se om det gjorde noget. Det var jeg ikke interesseret i. Jeg skrev til den danske dyrlæge Palle Brink fra Jagersrö Hästklinik i Sverige og sendte ham billeder og journal. Han havde virkelig gjort sit hjemmearbejde, for han havde allerede lagt en plan for forløbet inden han ringede mig op. Solgt!

Stående operation klaret på en formiddag

Fremgangsmåden Palle havde valgt at operere Bo i, var den stående version. Den praktiseres ikke i Danmark, men meget i England og USA. På den måde kan man se hvordan hestens ryg bevæger sig imens man er i gang. Hesten er lokalbedøvet, og beroliget igennem drop. Jeg afleverede Bo på klinikken søndag aften klokken 22.00. Klokken 14.00 mandag eftermiddag kunne jeg hente ham igen med tre torntappe mindre. Hvis man ikke er sart, så kan man se hvordan sådan en operation foregår herunder. Jeg har kun set den i bidder, for jeg er lidt halvsart!

Hjemmearbejde

I modsætning til den liggende operation der foretages herhjemme, og hvor hesten er indlagt en uge efter, kunne Bo komme hjem samme dag. Men det giver så lidt ekstra arbejde til ejeren, eller den lokale dyrlæge. Bo skulle stikkes med antibiotika to gange dagligt, og havde smertestillende i munden morgen og aften i en uge. Jeg stak ham selv, og det var bare dødhårdt. Både fordi det var mig der var den onde, og så fordi han stakkels hals blev helt hård og svær at stikke i. Jeg endte med at tude hver gang jeg gjorde det.

Forløbet efter

En hest kan være tilbage i sporten på et halvt år efter sådan en operation. Jeg fik et træningsprogram med hjem fra klinikken i Sverige. Se træningsprogrammet i dette indlæg. Bo og jeg havde nogle problemer med at få en sadel til at ligge ordentligt, så vores genoptræning blev forlænget. Hvis I kigger i kategorien Kissing Spines her på bloggen, kan I finde flere ugebeskrivelser.

Bo i dag

Som mange nok har opdaget, kom Bo ikke tilbage i sporten efter et halvt år. Vi har desværre haft lidt for mange bump på vejen tilbage. Først en lang periode med sadelmagere der gik i flere forskellige retninger. Så flyttede Bo og tonsede igennem et hegn og fik et skrald på en sene. Da han så småt var klar til at komme igang igen, virkede han ikke okay. Jeg var afsted hos dyrlæge igen, og så viste det sig han havde ondt i lænden og en for dårlig smed. Så ny smed, endnu en genoptræning, og så var han faktisk der hvor jeg troede han kom i terrænet i andet halvår af 2019. Men ak – så kom vi til at bøvle med sømstik, en drilsk hovbyld, og smede som simpelthen ikke havde tid og mulighed for at hjælpe. Status på Bo i dag er, at han er helt ok! Han har Olsens Beslagsmedie som smed nu, og ham sætter jeg virkelig min lid til. Bo er i genoptræning igen. Det tager bare ekstra tid med en ryghest. Her skal man både passe på ben og ryg. Vi kæmper videre – og tror stadig på det bedste.

Tanker omkring vores Kissing spines process

Nu er der nok nogen der tænker: Hvorfor opdagede du det ikke før hvis det var så slemt? Hvorfor rider du ikke bare videre, nu han hverken var halt eller uartig?

Jeg udvikler mig hele tiden som menneske, hesteejer og rytter. De første mange år stillede jeg ikke spørgsmålstegn ved nogle ting, fordi jeg var helt sikker på at mine undervisere og de voksne altid havde ret. Da jeg flyttede hjemmefra med mine heste, begyndte jeg ligeså stille at ændre mig. Især igennem de sidste år med en Kissing Spines hest, er jeg blevet ekstremt fintfølende. Jeg har af flere omgange arbejdet med heste som ikke var mine egne, og jeg har set rigtig mange ting. En ting jeg for eksempel har lært er, at en hest sjældent (læs: aldrig) er dum bare for at være dum. Man kan godt regne med at der er noget der irriterer den, hvis “den altid er dum i højre” eller “altid bukker i anspring” osv. Det vil jeg skrive et indlæg om en anden go’ gang.

Så for lige at svare på mine egne spørgsmål her til sidst: Jeg opdagede det ikke før, fordi jeg ikke var klogere før. Jeg kunne ikke gennemskue sammenhængen imellem de ting Bo havde svært ved, og det faktum at det var ryggen der drillede. Jeg ville aldrig ride videre på ham med viden om hans kissing spines, selvom han ikke lavede direkte ballade, det har jeg simpelthen ikke samvittighed til. Min samvittighed lider stadig under jeg ikke fandt ud af det før, den dag i dag.

Så siger din hest fra – så få den lige tjekket! Både for hesten, og din egen skyld.

I er meget velkomne til at stille spørgsmål til vores Kissing Spines forløb – jeg vil efterhånden mene jeg har en hel del erfaring på området 🙂