Man har altid en masse forhåbninger og forventninger når man går ind i et nyt år –

det er sjældent man får dem alle indfriet.

Jeg har dog en ide om at det skal lykkedes for mig i år!

*

2015 var et virkelig turbulent år for mig. I starten af året boede jeg hjemme hos mine forældre. Bo flyttede fra Låsby til Silkeborg Rideklub. Vores sæsonstart var rigtig skidt, fordi Bo fik bank af de andre heste på folden, og stod en del med skrammer og hævelser. Der var rigtig meget køren frem og tilbage fra Skanderborg til Silkeborg, og det tog en del af rideglæden og overskuddet.

Da vi nåede maj var jeg dog så heldig at finde en lejlighed hvor både jeg, hund og hest kunne få lov at bo! Og hvilket sted! Så godt som spritnyt sted, med ny stald og hal med fiberbund, en kæmpe skov at ride i, og en fin lille nyistandsat lejlighed til mig – kun 8 km fra mit arbejde!

Herefter kunne jeg begynde at koncentrere mig om at være rytter igen. Stadig ridende for SIR kørte Bo og jeg landet rundt for at ride military.

To styrt til træninger på vandspring var ved at tage modet fra mig, og stoppe min nyligt genoptagne militarykarriere igen. Men det skulle bare være løgn! Jeg lukkede ørene for dem som jeg plejede at lytte til, og skiftede terræntræner og kurs – det vigtigste var jo ikke resultater og hurtige skift til højere klasser, det var jo for fanden at det skal være sjovt!

Det blev sjovt! Placeret i top 5 til de tre sidste stævner i år i CNC100 – på trods af knap så god dressur, og ingen tid på turene igennem terrænet. Men med forventninger skruet helt ned til at vi bare skulle have nogle sjove ture, gjorde at jeg kunne slappe af, og give Bo bedre vilkår for en fejlfri tur igennem terrænet.

Efter sæsonen fik jeg en lånehest med hjem, som jeg fungerede rigtig godt med, og jeg kunne nu se en lys fremtid med to velkørende heste! Lykken var dog kort! Låneaftalen fungerede ikke for mig, og lånehesten måtte hjem. I samme weekend fik Bo tarmslyng, og blev hasteindlagt på Højgård i Odense. Jeg sagde farvel til Bo d. 27.11.15, og troede at jeg for første gang i 23 år skulle være hesteløs.

Bo er dog en fighter, og på trods af en fravalgt tarmslyngsoperation og dystre dødsudsigter, kom han sig ved hjælp af drop og div. medicin. Søndag hentede jeg en møgflabet, sulten hest i Odense.

What a year!

*

Jeg har i dag haft sidste feriedag inden jeg skal tilbage og være kontormus igen i morgen. Bo er tilbage i træning igen, og jeg satser på at genoptage undervisning igen her fra start januar. Vi blev lige sat et stykke bagud af hans tarmsyngsstunt, men det vigtigste er at han er her endnu.

Mine forventninger og forhåbninger til i år er, at jeg får endnu en sjov sæson, med en hest ved godt helbred og alle de mennesker jeg holder så meget af i militarysporten!

Endnu en ting er, at jeg forhåbentligt kan få gang i en ung hest i år, så jeg med tiden har en back up til Bo.

Derudover håber jeg på at kunne vise min kæreste hvorfor sporten er så stor en del af mig, samt at tilbringe tid med ham, min familie og hundemusen i et lidt sjovere, bedre og sundere år 2016!

Vi ses derude!