Det allerførste der skulle ske i uge 3 var, at jeg skulle have rykket clips ud af ryggen på Bo. Det var en smule grænseoverskridende  – jeg er ikke særlig god til sår, blod og nåle, så det her var endnu en af de ting jeg var bekymret over (ligesom alt antibiotika stikkeriet).

Han røg ind i vandspiltovet, og så ellers en af pigerne fra stalden og hendes datter som nusse-patrulje, og mit ombord på en skammel med min fine tang i hånden. Det var overraskende nemt at få dem ud. Fremgangsmåden var at få tangen ind under clipsen, og så klemme sammen, så sprang den næsten selv ud af ryggen på ham. Det gik godt med de første 5, men så begyndte jeg at ryge i noget sårskorpe, og det var den unge mand ikke så vild med. Nusse-patruljen måtte have lidt hårdere fat i hovedet på ham, og jeg måtte arbejde hurtigt imens. Alt i alt tog han det rigtig pænt, og såret var fint og tørt.

I denne uge og næste, måtte vi forlænge gåtiden op til 2 x 15min dagligt, og Bo måtte begynde at komme på 5x5m paddock hvis han var rolig. I starten af ugen var han lidt oppe og køre, og så lidt spøgelser imens vi gik, og kunne godt finde på at stå og hoppe i boksen. Derfor blev der heller ikke meget paddock til ham.

Om onsdagen havde han lidt hævede bagben, og jeg var sikker på at det var fordi han hoppede rundt i boksen, og havde fået små sår af det. Han fik vasket benene i sæbevand og efter en gåtur var det næsten væk igen. Det skulle så vise sig at det ikke var småsår, der gav hævelse..

Torsdag morgen stod han med 4 hævede planker.. For helvede tænkte jeg bare. Ind og gå med ham, og et kvarter hjalp ikke det store på den kaliber. Fat i Marianne igen. Hun fortalte mig, at det højest sandsynligt var fordi jeg var stoppet med at give ham smertestillende fra den ene dag til den anden (som jeg jo troede var rigtigt, da det var det jeg havde medicin til), da der også var noget inflammationshæmmende i det, som nok havde holdt de hævede boksros ben væk.

Jeg fik bud på at tage temperatur, bare for at være sikker på han nu ikke havde fanget en eller anden form for virus. Heldigvis normal temperatur. Aftalte med Marianne at jeg kunne sætte gåtiden lidt op, og bandagere af og på, og bruge Back on Track til Bo, for at prøve at få lidt gennemstrømning i benene. Det hjalp lidt. Vi aftalte at jeg ville kontakte Palle fra Jagersrö Hästklinik, som havde opereret ham, for lige at høre om gåtiden kunne forhøjes yderligere, fordi der nu var et andet problem der krævede bevægelse. Jeg fik lov at sætte gåtiden op til 2 x 30min om dagen, og fik ham smidt på paddock.

Det hjalp heldigvis på hævelsen, og i slutningen af uge tre, var det nu muligt at se at det var hesteben og ikke pæle Bo havde i sine fire verdenshjørner.

I løbet af uge tre gik Bo fra at være lige rigelig kæk, til lidt halvflad. Der kan være så mange grunde til det. Det kan være fordi han er ude af det smertestillende igen og han kan mærke sin ryg, eller fordi han i 3 uger har været kørt helt ned i krybbefoder, og primært lever af Speedi-Beet.

Marianne kommer heldigvis onsdag i uge 4, så vi lige kan få et status-tjek og se til at alt er som det skal være. Det glæder jeg mig meget til!