Stævnedag

Stævnedag

6. februar 2016 Af Julie Hansen

I dag var Bo og jeg afsted til dressurstævne på Skårupgård.

Jeg sørgede for at have rigtig god tid på opvarmningen, da Bo har været pænt tændt de sidste dage. Vi fik den bedst mulige opvarmning, på en lille bane med mange ryttere. Bo kunne rides fint frem og tilbage, gode overgange, og jeg huskede at blive helt tilbage og give efter på hånden.

Første klasse vi red var en LA1. Jeg havde en god fornemmelse. Jeg ved der skete et par småkiks, Bo satte i trippe trav under skridtprogrammet, og der var nogle overgange og anspring der blev lidt ovenud. Men jeg syntes det var et godt program, og jeg var glad og tilfreds over Bo. Så stoppede glæden der – dommeren “belønnede” vores ridt med 57,8%.
Jeg var direkte i chok! Da jeg fik kritikken stank den langt væk af, at manden bare ikke kunne lide min hest. Så jeg var rigtig ærgerlig inden jeg skulle på banen næste gang.

I anden klasse fik vi ikke nær så god en opvarmning. De insisterede på at køre opvarmningshallen, og Bo var ved at miste interessen for at gå mere dressur i dag. Han var dog med mig det meste af vejen rundt i programmet, dog igen med et par småkiks. Jeg havde igen en okay fornemmelse, men turde næsten ikke kigge på resultaterne. Denne gang fik vi 63,8%. Lidt bedre og meget mere fair.

Alt i alt var det en hård dag på stævnebanen, både fordi jeg syntes jeg red nogle af de bedste programmer på Bo nogensinde, men blev så hårdt bedømt, og så fordi jeg godt kan se at vi ikke kan måle os med højstillede gangartsmaskiner.

Bo har dog fået et møs på mulen og en go’ omgang Mash, for jeg er meget tilfreds med den unge mands fremskridt, og jeg tror på at det kan mærkes til militarystævnerne.

PhilogBo