Sommerklargøring af krikkerne

Sommerklargøring af krikkerne

21. juni 2020 Af Julie Hansen

Long time no see! Av min arm jeg har haft fuld speed på det sidste lange stykke tid. Jeg forsøger at få hverdagen til at gå op med nyt job i Aarhus, bondegård, min søde kæreste.. Og selvfølgelig hestene! 

De kære hestebørn. Nøj hvor har det været op af bakke at have dem siden engang sidste år. Wauw hvor har jeg været ved at kaste håndklædet i ringen en gang eller ti. Men nu (bank under bordet, 7-9-13) virker det faktisk som om det går fremad. Jeg rykkede til nyt opstaldningssted i slutningen af april. Hestene er efterhånden faldet godt til og virker meget tilpasse i omgivelserne, på trods af det er et større sted end det de kom fra. Atmosfæren er rolig og der er en struktureret hverdag. Det har været lige det de havde brug for.

Lige da de ankom røg på Bo skrump og Lille på fedekur, for de var ærlig talt ikke ret pæne at se på nogle af dem. Vi er gået tilbage på mit eget foder og hø igen (indlæg om min fodring). Det er en lettelse at se at det virker, langsomt men sikkert.

En dag besluttede jeg mig for at kravle ombord på Lille. På trods af han ikke havde haft rytter på siden september sidste år, så tog han en skovtur i stiv arm, og vippede ikke med et øre. Så nu er vi igang med ridningen igen, på begge heste! Genoptræningen af begge to er med livrem og seler, for jeg vil ikke risikere at forcere noget så de får skader. Så uanset hvor meget jeg hungrer efter springning og fuld speed på galop i skoven, tager vi musseskridt derhen ad.

I mandags fik de nye sommersko på begge to. Lille er efterhånden så meget igang at han fik hele vejen rundt denne gang. Jeg synes min smed Lars fra Olsens Beslagsmedie gør et godt stykke arbejde med dem.

Kan du se hvem der er hvem?