Overskriften siger det hele 🙁

I lørdags var Bo og jeg kørt en tur op til Tia på Kallehavegård for at få trænet lidt terræn. Bo var pænt meget fremme i strikkerne, også lige rigeligt. Vi fik trænet lidt spring og huller i jorden, og da vi nåede til vandet, begyndte Bo heldigvis at tænke sig lidt om. Vi fik nogle gode spring, og fik også dumpet ud over et lille spring med dyb landing i vand efter – så alt i alt en helt okay træning.

Men alligevel ikke helt..

Dagen efter kommer jeg ud til Bo, han har som altid fire fede planker, fordi han har lavet noget. Jeg tog ham lige en tur rundt i longen, ikke halt, men lidt stiv. Får gået ham lidt, og kølet benene.. Og der opdager jeg så at der er en bule på bagbenet, der ikke er skrumpet ind, men er meget varm. Mit hjerte stopper næsten med at slå. Søndag går jeg ham lidt, og køler ham 4 gange i løbet af dagen, og det første der skete mandag morgen var, at jeg greb knoglen og ringede til Højgaard Hesteklinik.

I går, onsdags, kom dommen så. Meget lille blødning på senen, aller yders mod skindet. Bo er selvfølgelig ikke halt af det (han er jo aldrig halt, så skal det være fordi han har tabt en knogle), men skal selvfølgelig have ro. 14 dage med skridt, og så skal jeg overveje Schokwawe behandling i perioden, som jeg intet aner om, men det kan fremme helingsprocessen.

Det aller værste ved det hele er, at det måske er mig der har lavet skaden. Det sidder på bagbenet, lidt under hasen, og sandsynligheden for han har fået et slag der er meget lille. Han har lidt sårvækst på huden lige ud for skaden, og han har haft en gamache på. Det er meget muligt at jeg har strammet gamachen for meget 🙁 Jeg har så dårlig samvittighed!

Selvom 14 dage jo ikke lyder af meget, og at hans ben højest sandsynligt er normalt snart igen, så har vores sæsonstart bare ikke været i nærheden af optimal. Hans tarmslyng satte vores vintertræning i stå, og vores lille kølegelsstunt satte os i stå her i foråret. På grund af alle de pauser, dyrlægebesøg og mystisk hævede ben, har træningen bare været så ustruktureret, og slet ikke som jeg ønskede.

Derfor har jeg bestemt mig for, at der skal ingen jag og hejs til, for at få ham hurtigt til stævne igen. Vi starter på 0, og går igang med at genopbygge den stærke, trænede hest jeg havde med sidste halvdel af sidste sæson. Han er blevet 13 år i år, og jeg håber jeg kan holde ham i sporten i nogle år endnu, og hvis det er tid der skal til, så får han det. Bo arbejder hårdt for mig, så skal jeg også arbejde hårdt for at han er okay <3