Jeg spurgte mine søde følgere på Instagram hvilket slags indhold de ønskede at se på min blog. En af dem skrev indlæg man kan lære noget af. Derfor tænkte jeg at jeg ville dele mine tanker omkring longering. De sidste fire år har jeg fokuseret rigtig meget på longering og har lært en masse fra dygtige fagfolk. Derfor tænkte jeg at give noget videre. Til min store skræk så jeg, at en med-blogger her på Riders NOTEBOOK netop havde lagt et indlæg op om longering (se det her). Så kunne jeg jo ikke også skrive et indlæg om longering.. Eller kunne jeg? Min med-blogger som har skrevet det andet indlæg, lægger op til diskussion/debat om emnet. Det synes jeg er en god ide. Jeg kan nemlig konstatere at jeg faktisk på flere punkter er lodret uenig i hendes synspunkter. Så her kommer mit perspektiv på longering. 

Hvorfor longerer jeg?

Longering er en næsten ligeså stor del af min træning af hestene, som ridningen er. I forbindelse med at jeg har en ryghest, har jeg lært hvor vigtigt det er den bærer sig korrekt hen over ryggen. Og det gælder såmænd også de raske heste. Så hos mig er der longe-dage, og de er MINDST ligeså vigtige som ridedage. Og hvorfor er de så det? Uanset hvor gode, veltilpassede sadler vi har, og hvor godt vi sidder i balance på hestens ryg, så vil hesten under rytter ikke kunne bruge ryggen på samme måde, som den kan uden. Longering er for mig en måde at træne hestens ryg, ja faktisk hele overlinjen og coren på. Det jeg kigger efter når jeg longerer er rygsving. Hesten skal svinge i ryggen og ikke i forbenene. Forpart og bagpart skal hænge sammen. Forben og bagben skal i diagonale par følges ad.

(Her går hesten ikke i longeform, men konkurrenceform. På longen vil jeg lade den gå dybere. Billedet illustrerer hvordan diagonale benpar følges)

Longering er ikke min undskyldning for ikke at “gide” og ride. Jeg sidder faktisk meget hellere på hesten, end jeg står og longerer. Det med at det skulle være dovenskab synes jeg overhovedet ikke er tilfældet. Jeg bevæger mig enormt meget når jeg longerer, op og ned af langsider, og kan nærmest få helt hold i nakken af at være fokuseret. Jeg har valgt at prioritere longeringen, for at sikre mig jeg at jeg har dage hvor alfa og omega er at træne ryg og core på hestene, uden belastning og forstyrrelser fra mig, klumpen på ryggen.

Min inspiration

Jeg ser en stor stjerne i Rikke Riis fra Equifysio med hensyn til hendes holdning omkring longering. Hun er fortaler for to ridefri dage om ugen, hvor hesten får en anden form for motion i alle tre gangarter, f.eks. longering. Rikke har lavet flere videoer om longering, og omkring hvad der er vigtigt for at få en succesfuld longetræning, som bygger en stærk hest op, i stedet for at nedbryde den. For longering kan nemlig, hvis det bruges forkert, også skade hesten.

Hvis man vil være meget klogere på longering, så synes jeg man skal trykke ind på Rikke Riis’ facebookside. Hun har bl.a. lavet et webinar om de tre største fejl vi begår ved longering, det kan man se her. Hun har også et helt onlinekursus, hvis man bliver hooked på at nørde longering helt ned i detaljen.

Det gør mig derudover glad at se at f.eks. dyrlæge Heidi Nielsen benytter longetræning som en del af sin træning. Så tænker jeg ikke jeg kan være helt galt på den, når dyrlæger også bruger longering af egne heste.

Hvis I har lyst, kan I se mit normale træningsprogram her. Der er longering på programmet jævnt ofte.

Longen som afkrudtningsmiddel

I min verden skal longering ikke bruges som afkrudtningsmiddel. Er hesten oppe og køre, vil den højest sandsynligt bevæge sig uhensigtsmæssigt på longen. Min erfaring er, at mine heste ikke har behov for at blive krudtet af, når de går på fold alle døgnets lyse timer. Jo mere ude de er, jo mere i balance er de i psykisk. Kan jeg mærke at de har en frisk dag, så sadler jeg hellere op, kravler på og tager den værste gas. Jeg kan bedre styre hesten fra ryggen, end jeg kan i en lang snor.

Indspændings- eller hjælpetøjler?

Der findes et væld af indspændings- og hjælpetøjler. Indspændinger er i min verden et negativt ladet ord. Og mit syn på indspændinger er også i den retning. Herunder finder du min beskrivelse og holdning til de forskellige former for hjælpetøjler jeg er bekendt med.

Indspændingstøjler

Jeg kan finde på at sætte løse indspændingstøjler (med elastik!) på en tilridningshest. Det kan jeg fordi de lidt kan give hesten en ide om, at der kan være et modstand på tøjlen. Når jeg kommer op og sidde, så vil jeg jo tage fat i tøjlen, og så er det rart at tilridningshesten har mærket lidt modstand før, så den ikke går i baglås. For mig hører de ikke hjemme til longebrug andre steder. Årsagen til det er, at de jo ikke giver efter. Selvom de er med elastik, så er der jo en begrænsning for hvor langt de kan strækkes.

Gammeldags chambon

En gammeldags fast chambon er min foretrukne hjælpetøjle til longering. Den tillader at hesten strækker nakken frem og ned, og har mulighed for at stikke næsen frem. Den giver modstand når hesten tager hovedet op. Jeg spænder den fast i gjorden imellem forbenene på hesten. Man kan også spænde den fast i siderne på gjorden.

Almindelig chambon

Er i elastik, hvilket jeg godt kan lide. Jeg synes dog retningen på den er forkert. Den tillader hesten at strække nakken ned og frem, men giver ikke hesten samme mulighed for at tage næsen frem, som den gammeldags chambon. Den kan ligesom den gammeldags chambon enten spændes fast imellem forbenene, eller på siderne af gjorden.

Soft longesystem

Jeg kan egentlig godt lide at konceptet er så enkelt. Men jeg kan igen ikke lide at den tillader hesten at strække ned, frem og ind – jeg vil have de skal kunne strække næsen ud!

Pessoa system

Konceptet er i teorien smart nok. Halsen ned og frem, og måsen ind under hesten. Nogle heste bruger den desværre bare omvendt. Måsen og bagbenene laaaangt bagud, næsen ind bag lod – øv! Denne kan også spændes imellem forbenene, eller ud til siden af longegjorden.

Underlag med elastiksystem

Fedt koncept! Og det elsker jeg faktisk hele vejen igennem. Det er et almindeligt sadelunderlag med elastikker påspændt bag måsen på hesten, og under maven på hesten. Man kan indstille og klikke af og på, alt efter om man synes det skal være maven op, måsen ind, eller begge dele. Jeg har brugt kombinationen af den gammeldags chambon sammen med elastiksystemet. Så får man nemlig hesten ned og frem med næsen, samtidig med at den bliver motiveret til at tage måsen ind under sig og maven op. Bare husk at systemet kræver tilvænning, og kun må bruges kort fra start af. Det er hårdere for hesten end man tror!

Se illustration herunder på de seks nævnte (i rækkefølge fra venstre mod højre):

(Jeg har selv tegnet, så bær lige over med mig)

I bidring eller igennem bidring

Alt efter hvilken hest jeg longerer, vurderer jeg om longen skal spændes i indvendige bidring, eller den skal køres igennem bidringen, op om nakken, og spændes fast i modsatte bidring. Min ene hest vil gerne kigge ud af volten. Så ham spænder jeg den i indvendige bidring. Derved runder han sig lidt mere ind imod mig. Den anden hest jeg har skyder til gengæld gerne skulderen ud. Så ham kører jeg longen igennem bidringen og spænder på udvendige side. Så er der kontakt til begge sider.

Jeg holder ikke imod i longen, for så kan man komme til at trække hesten ned på indvendige forben, og det er ikke meningen. Min hånd skal være let og eftergivende, også når hesten går på longe. Det er longepisken jeg skal korrigere – og sikre hesten sporer ordentligt med.

Longering uden hjælpemidler

Ja, hos mig er det faktisk helt okay at longere uden hjælpemidler. Jeg bliver næsten provokeret når jeg læser at man ligeså godt kan lukke hesten på fold. Det er jeg dybt uenig i. Jeg mener bestemt at longering uden nogen form for indspændings- og hjælpetøjler fungerer. Min hest Bo er typen der gerne lægger sig lidt for hårdt til biddet. Når jeg sidder på ryggen af ham, kan jeg give efter, korrigere, eller ride ham lidt frem når han lægger sig lidt tungt på biddet. Det kan jeg ikke på longen. Selvom den faste chambon er spændt næsten helt ud, kan han finde på at strække sig helt lang og forsøge at lægge sig på chambonen. Det er ikke meningen. Han skal bære sig selv. Jeg fandt dog ud af, at han lægger sig i en fin facon, når han longeres uden hjælpetøjler overhovedet. Får han næsen lige tæt nok på jorden, beder jeg ham kort om at øge tempoet, så finder han lynhurtigt den rigtige facon igen.

Blæser hesten rundt med hovedet i vejret – så skal der selvfølgelig findes på en løsning, så den bruger sig rigtigt henover ryggen. Igen – longeringen skal bruges fornuftigt, ikke som afkrudtningsmiddel.

Ridehestens artikel

På Ridehesten.dk er der for nyligt kommet en artikel, Vælg altid hjælpetøjler til longering, omkring at det altid er bedre at bruge hjælpetøjler (indspændingstøjler og champion – hvad mon det er?) under longering. Jeg tænkte at jeg lige ville se på undersøgelsen fra oprindelig kilde. Det er en polsk undersøgelse lavet på fritidsheste Den konkluderer at der er påvist mere varme i musklerne i hals og ryg ved brugen af hjælpetøjler, end der blev påvist når de blev longeret uden. Derved konstaterer de at det er bedre med. Vi hører ikke mere om det er heste som er vant til at gå på longe, og om de går med “knolden i vejret”. Selvfølgelig gymnasticerer hesten ikke musklerne på samme måde, hvis den render over/under tempo med en stiv hals i vejret, uden at svinge med ryggen. Jeg tager på baggrund af dette ikke rigtig Ridehestens artikel for gode varer, og den har ikke flyttet min holdning til longering uden hjælpetøjler. Longering uden hjælpetøjler er noget man træner hesten til, at være god til.

(Bo på longen uden indspændinger. Dem som kender ham ved hvor svajrygget han er, her løfter han pænt)

Fortsæt debatten

Uenighed skaber debat og diskussion. Det er med til at udvide vores horisont. Det her var min version af longering, med de ting jeg har taget med i min rygsæk. Det er en blanding af hvad jeg har lært af de fagfolk jeg har haft omkring mig, og så min egen erfaring efter mit eget liv med hestene. Dem jeg er inspireret af, skal ikke stå på mål for min holdning, for det er ikke sikkert de er enige i alt hvad jeg gør. Andre mennesker godt have en anden holdning – og det er helt okay med mig. Jeg siger ikke min måde er den rigtige. Jeg synes vi skal passe på med at dømme rigtigt og forkert. Jeg har lært at jo mere jeg lærer om hestene, jo mindre føles det som om jeg ved, og jo mere bliver jeg klar over at jeg kan lære.

Jeg fortsætter glædeligt debatten – hvad er din holdning til longering, og hvordan bruger du det?