Januar – Månedens planer og ønsker

Januar – Månedens planer og ønsker

8. januar 2020 Af Julie Hansen

Nyt år – ny mig? Naah, ikke rigtig. Men jeg har dog et håb om at 2020 bliver lidt bedre og mindre turbulent end 2019. 

Opsamling på december

December var travl, men god. Måneden startede ud i Mols Bjerge, og sluttede også i Mols Bjerge. Det har været skønt at komme lidt væk fra den turbulente hverdag, som jeg føler har været lidt ved at kvæle mig den seneste tid. Det virker også til på hestefronten at Lille Loves dumme, ømme forhove er ved at blive bedre igen, så han kan snart kan blive startet op. Bo er også mere end klar til at komme i arbejde, så nu håber jeg faktisk på, at jeg måske sidst på sæsonen kan have to heste med i byen.

Der har også været en masse hyggelige stunder med familie og venner. Desværre også nogle aflysninger p.g.a. sygdom. Held i uheld har så været at mit ellers meget stramme decemberprogram blev lidt løsere, så der også blev tid til at slappe lidt af imellem sammenkomster og arbejde.

Jeg har også fået tænkt rigtig meget over fremtiden, og hvordan jeg gerne vil strukturere det hele fremover. Jeg har bare for travlt lige for tiden, og det går desværre ud over både hest, hund, bondegård, folk omkring mig og mig selv. Lige nu halser jeg bare efter, i stedet for at nyde nuet. Så det skal jeg have fikset som det første her i det nye år.

Januar

 

De praktiske gøremål..

Bondegården skal shines – Her trænger til en ordentlig oprydning hele vejen rundt, så der bliver rart at være igen.

Indkøb af wrap, spåner og træpiller – Skal have forsøgt at lave nogle gode aftaler, så jeg ikke skal hente småportioner hele tiden.

De hyggelige..

Veninde-komsammen – Jeg skal se en veninde inden hun rejser ud i den store verden, og så skal jeg til fødselsdag ved en anden. Det bliver hyggeligt!

På ture med Nicky og co. – Det giver bare plus på den mentale konto.

I biffen – Ind og se den nye Star Wars.

Mountainbiketure – Vanvittig god måde at være social på, samtidig med det giver god motion!

 

De sunde (også for sjælen)..

2-3 løbeture om ugen – Jeg har lagt et træningsprogram! Følg min motionstracking på Strava!

Begynde at ride igen – Hestene skal bare igang nu, på den ene eller anden måde.

Kost – Skal tilbage på sporet efter en hård december. Vægten siger +3 kg. og det er endda med en masse motion også!

 

Planlægge..

Fridage – Fridage er stadig på programmet.

Arbejdsdage i weekenderne – Og der skal selvfølgelig stadig penge ind.

Fremtiden – Med tanke på at nutiden også skal være go!

På bloggen..

Lifehacks til hestepigen – Tips og tricks til en nemmere hverdag med hestene – kom gerne med input!

2020 hvad skal der så ske! – Jeg tænker også I skal have et mål og ønsker indlæg for året.

Kolikhest – Hvordan håndterer man at have en kolikhest.

Mange andre – I er velkomne til at skrive forslag til indhold i kommentarer!

 

Hvad har du på programmet i januar?