Endelig! Tusind år og en sommer siden jeg sidst har opdateret, men der har bare været 0% motivation for at gøre det.
Det har været en umådelig lang vinter. Jeg lånte en sadel i december, for at se om det var noget jeg skulle købe. Jeg longerede Bo med den, og var egentlig klar til at starte ridningen ligeså stille op i starten af januar. Jeg kontaktede sadelmager, for at høre om hun kunne hjælpe mig med lånesadel, eller havde noget på lager der var brugbart. Det havde hun ikke, og jeg besluttede for at prøve med lånesadlen. Jeg klatrede ombord, men Bo var bare så negativ omkring det hele. Jeg klatrede ned igen, og mistede faktisk helt modet.
Og her fortsatte vi så bare longearbejdet, imens jeg lidt gik og ventede på et mirakel. Jeg talte lidt med nogle af de andre i stalden, og der var en der skulle have en anden sadelmager ud. Den anden sadelmager er kendt for at være liiidt dyr, men det er også kvalitetssadler de kører rundt med, så jeg hoppede med på vognen, og bestilte tid til Bo og jeg.
19. januar kom sadelmageren forbi. En enkelt sadel af dem der var med, kunne ligge på Bo, og det blev også den der blev bestilt. Det er møgsvært at finde en sadel til en markeret kissing spines hest, som er opereret lige i sadellejet, render rundt med arvævsknuder, har et meget kort sadelleje og helt sikkert vil ændre form i løbet af genoptræningen. Og chokerende nok en hel anden størrelse end tidligere sadelmager foreslog, nu er vi i en 16″ sadel! Vildest af alt – jeg tror sgu det fungerer!
23. januar kom smeden. Jeg havde bestilt en anden smed end den sædvanlige. Havde talt meget med den nye smed, når han alligevel kom i stalden, fordi han mente at der var lige rigelig meget tå bagtil, og måske stillingen på hovene og dermed benene, ikke var så god som den kunne være. Han beskar Bo meget omhyggeligt, og fik set ham gå og løbe før han slog sig tilfreds. Ikke betryggende at der er så meget forskel på smedenes arbejde!
27. januar kom Marianne fra EquiMove forbi til 3. kontrolbesøg. Hun var vældig tilfreds med Bo, og synes var blevet endnu bedre end sidst. Hun var også tilfreds med smedens arbejde. Vi havde aftalt at hun lige ville gå ham igennem kiropraktisk. Han havde en lille smule hist og her, som hun rettede op på, bl.a. bagerste hvirvel-led af dem som han har fået fjernet torntap på. Jeg gik og troede han ikke var i orden fordi han var ked af sadel og og longering men han var jo tip top! Talte med Marianne om at det jo var mange års gamle vaner og måske tidligere smerter, der gjorde at han reagerede en hel masse på på sadler, gjord, rytter og så det at det måske var ved at være meget trivielt at være longe-hest.
Efter Mariannes besøg ændrede jeg helt mindset. Nu er der altid små stykker gulerødder lige i nærheden til at rose med, selvom man bare får spændt gjord, eller går en pæn tur rundt i longen. Og det samme til brug under ridning!
For 3 uger siden kom min nye sadel, og de første 2 uger gik med små skridtture hver anden dag, med mere og mere tid på – og i tirsdags satte vi i trav! Og hvilken trav! Jeg er lige ved at blive kastet ud af sadlen hver gang vi traver, og er bekymret for om jeg nogensinde kommer ned at sidde i traven igen, fordi det føles som om han har fået fjedre i bagbenene. Måske hjælper det heller ikke en hel masse på det at han er i vældigt humør og er meget fræk – men jeg tager det som et sundshedstegn!
Meeen mere info følger – i takt med at jeg lige forsøger at lære og ride igen, og at vi må ride mere igen 🙂
(Og vi finder en springsadel også, så jeg ikke stryger af i skoven :P)
En lidt for frisk (og tyk) Bo – i en nogenlunde facon 🙂