Efter vinter kommer forår

Efter vinter kommer forår

24. april 2021 Af Julie Hansen

Denne vinter har føltes længere end normalt. Der har været en gevaldig udskiftning i dyreholdet her i huset, og en masse søvnløse nætter på grund af alt den ballade der har været med hestene. Nu føles det dog som om at foråret er på vej her i Silkeborg. Her kommer lige en update til jer som stadig følger med. 

Farvel til Nicky

En eftermiddag i februar fik Nicky det dårligt. Han var træt, og havde ikke lyst til mad eller gåtur. Vi kørte til dyrlægen, så vi ikke skulle gå en weekend i møde med en utilpas hund. Efter flere undersøgelser fandt vi ud af, at det ikke bare lige var ondt i maven. Nicky havde fået en akut blødning i en knude i milten, og vi blev derfor nød til at sige farvel samme dag.

Når man ser på det efterfølgende, var det en okay måde. Han har været godt tilpas hele sit liv, og var ikke syg længe. Men når man har haft ham ved sin side hele sit voksenliv, så føles det lige pludselig som om man skal lære at leve uden sin arm. Det gjorde det heller ikke bedre at vi havde mistet vores kat 4 dage inden, så huset føltes virkelig tomt lige pludselig.

Vi var enige om at vi skulle byde en ny hund velkommen på et tidspunkt, men vi havde lige brug for at sunde os lidt.

Hej til Rex

I går bød vi velkommen til Rex. Han er en bette 8 ugers schæferbøf. Han har pt. to gear, fuld-knald-på og putte-fyr. Første nat bød på én luftning, og ingen piberi, så det må absolut siges at være godkendt. Han er super tillidsfuld og modig. Vi glæder os til mange år sammen med ham.

 

Update på hestene

I sidste uge havde jeg min dyrlæge Jesper fra Horsedoc forbi for at tjekke op på hestene. Jeg var rimelig bekymret for Bo, fordi han havde været super træt af at få renset hov på venstre bagben. Min dyrlæge er også kiropraktor, og kunne konstatere at han var låst hist og her, bla. i SI-leddet. Han fik en behandling, og beordret ryg-genoptræning. Og vupti – dagen efter kunne han igen løfte sig eget bagben, så han kunne få renset hove. Lille fik også en gennemgang, og der var også lidt og rykke i. Han er også stiv som en bræt, så der blev også beordret genoptræning a la Bo’s. Så alt i alt helt okay med hestene for en gangs skyld.

Nu vil jeg ud og fejre Lille (som havde fødselsdag i går, og blev brændt af på grund af Rex), imens Steffen tager over på hundepasning.

God weekend til jer / Julie