Vi blev anbefalet af Jagersrö Hästklinik at min egen dyrlæge skulle komme forbi efter 1, 2 og 3 måneder for at se til at helingen og genoptræningen er optimal, og at Bo er i orden hele vejen igennem.

Så i onsdags lagde Marianne fra EquiMove vejen forbi. Som det første tjekkede hun såret for at se at det var helet pænt, og det syntes hun i høj grad det var. Derefter mærkede hun ham rundt om og på såret. Hun kunne konstatere at han var lidt øm i højre side ved den første manglende torntap. Var jeg selvfølgelig lidt ærgerlig over – men hey, kan man forvente andet når der for lige knap en måned siden blev savet tre knogler ud af ryggen på ham? Tror det ikke..

Dernæst gik vi ind i hallen så Marianne kunne se hvordan Bo bevægede sig. Hun syntes at der var pæn bevægelse hen over ryggen på ham, når vi skridtede fremad. Dernæst blev jeg bedst om at gå rundt i små 8-tals figurer så kun kunne se hvordan han rundede kroppen – fint til venstre, lidt dårligere til højre. Vi talte dog om at inden var hans “dårlige side” også højre, og det jo ikke bare lige sådan går over af en operation og fire ugers fri 😉

Dernæst fik jeg bud på at bede ham om at trave frem, så hun kunne se ham mønstret. Jeg var lidt spændt på om han ville skyde afsted som en raket, eller bare slet ikke gide. Det gik heldigvis godt – han gik villigt med mig i trav, det så også pænt ud. Så langt så godt!

Vi kom ind i stalden igen, og så ville Marianne vise mig nogle øvelser vi godt kunne lave for at smidiggøre hans ryg, og aktivere hans muskler.

Bækkenvip – tryk på måsen, for at få ham til at løfte lænden.

Halsøvelse – han skal vende hovedet om til gjordlejet, uden at lægge det på skrå, gentages til begge sider.

Løft af brystkasse – han skal vende mulen om til bringen og derefter videre til gjordlejet, halsen skal ikke dreje til siden, men runde den ned.

En ikke helt perfekt øvelse – men vi øver os!

Efter dette tog vi en snak om problematikken med at finde en longegjord der kunne ligge på ham, da hans sår jo er i hele sadellejet, og at han er så markeret at gjorden hverken kan ligge foran eller bag såret. Jeg fik bud på at være kreativ – hun mente godt at jeg kunne få min nuværende gjord til at ligge fint, hvis jeg kunne finde noget at stoppe under, så det bliver weekendens projekt!

Derudover var hun meget tilfreds med hvordan han så ud, og jeg fik grønt lys til at påbegynde longearbejde og til at putte ham på en hel paddock i stedet for 5×5 meter. Vi aftalte at hun skulle komme igen om fire uger, og se til Bo igen.

Dagen efter hun havde været her lå der en mail til mig med en journal på alt hvad vi havde gennemgået dagen forinden, hvordan øvelserne skulle laves og hvordan Bos helbredstilstand var. Jeg synes det er en rigtig dejlig service hun yder, at man får alt materiale tilsendt. Er sikker på andre dyrlæger også skriver journaler på hestene, men jeg har aldrig mødt en anden dyrlæge som sender dem til en, og hvor alt er noteret ned til punkt og prikke – thumbs up til Marianne! (Y)

Paddock-ponyen