Der var engang en kolikhest

Der var engang en kolikhest

11. januar 2020 Af Julie Hansen

7-9-13 bank under bordet! Nu håber jeg ikke jeg jinxer den, men min hest har ikke haft kolik i mere end et år! Før i tiden ville jeg beskrive Bo som en regulær kolikhest. Han havde kolik flere gange årligt, og en masse dyrlægebesøg på den konto. Han har endda været døden nær og indlagt med tarmslyng. Han overlevede uden operation, og kun fordi han er en kæmpe fighter. Jeg har forsøgt på bedste vis at undgå kolik med gode foderprodukter og tilpasset motion. Lige meget har det dog hjulpet. Det der fik vendt skuden var at få ham hjem, og køre et helt nyt management!

Foldtider

Hesten er fra naturens side bygget til at gå udenfor hele tiden. I naturen er den nærmest i bevægelse døgnet rundt, og har slet ikke brug for at sove ligeså mange timer som os mennesker. Derudover spiser hesten i naturen nærmest hele tiden. Ikke meget, men i en lind strøm. Bo har stået opstaldet flere forskellige steder. Nogle steder med bare få timer på fold, andre med ret lange foldtider. Efter jeg tog ham hjem, er filosofien at han skal gå ude alle de lyse timer. Her om vinteren er det selvfølgelig ikke så mange som om sommeren, men det er alligevel mere end han har gjort de fleste andre steder.

Grovfoder

Jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at grovfoder er den store spiller i kolikregnskabet. I hvert fald for min hest. De steder hvor jeg har været opstaldet, har det været meget normalt at fodre hestene med imellem 5 og 10 kg hø eller wrap om dagen. Og her taler vi altså til store heste på 600 kg. Da Bo kom hjem og stå, besluttede jeg mig for at jeg ville forsøge at køre ham over på hø/wrap ad libitum. Altså alt det han havde lyst til at spise. Lige nu er der tre heste på matriklen. Bo som er varmblod, Lille som er fuldblod og Mill som er shetlandspony. De tre banditter spiser altså omkring 40kg wraphø om dagen! Så kan man jo godt regne ud at de to store i hvert fald spiser mere end 10 kg. hver om dagen. Og der er faktisk ingen af dem der er overvægtige, heller ikke shetlandsponyen.

Krybbefoder

Jo mindre, jo bedre. Igennem årene på de hestesteder jeg har arbejdet, husker jeg at have fyldt både 1,2 og 3 skovlfulde foder og havre i krybberne. På én gang! Og flere gange dagligt! Og det er ikke mere end et år siden jeg sidst arbejdede i stald. Jeg tror at rigtig mange steder holder man fat i en gammeldags filosofi om, at hesten sagtens kan leve af en spand havre. Det, selvom at forskningen af hestemaver og foder dertil, siger noget andet. Hos mig lever de store af få kopper foder om dagen. Vi er ikke engang oppe på et kilo (de laver heller ikke noget lige pt.), og den lille får bare et par vitaminbolcher. (Læs om hvilke foderprodukter jeg bruger her i dette indlæg)

Hesteflokkens sammensætning

Pudsigt hun nævner hesteflokken, tænker du nok. Men jeg tror faktisk det kan have en betydning for hestens sundhed. Før Bo flyttede hjem, stod han et sted med foldtid i næsten alle døgnets lyse timer, og med wrap på folden. Problemet var at hesteflokken bestod af 3-5 heste, og Bo var nederst i hierakiet. Så han kom altså ikke til wrappen før de andre holdte pause med den. Derfor åd han helt vildt når han endelig fik plads. Efter det ind på boks med lidt hø til eftermiddagen/aftenen, og så en nat uden. Han nåede at have kolik tre gange på de 9 måneder han stod der. Der er ingen tvivl om at der også er en rangorden blandt de tre banditter nu. De får dog hø i tre bunker, så de alle har en chance for at spise i ro. Og når de har mulighed for selv at styre grovfoder indtaget, uden at skulle skynde sig, så lader det altså til at deres maver er noget mere stabile hele tiden.

Jeg krydser fingre for den gode periode fortsætter! Man kan jo aldrig helt gardere sig mod kolik, fordi der kan være så mange årsager til den. Jeg er dog rigtig glad for mit hestemanagement lige nu lader til at virke! Det er fedt at min kolikhest nu bare er en hest.