December – Månedens planer og ønsker

December – Månedens planer og ønsker

6. december 2019 Af Julie Hansen

Så siger kalenderen december! Jeg synes det her år er gået stærkt. Det har været et rigtig hårdt år på mange måder, og jeg håber ærlig talt at 2020 bliver mere mit år. Jeg har et stramt program her i december synes jeg, der er altid en hel masse arrangementer i julen. Håber der bliver plads til nogle dage hvor jeg bare kan holde helt fri.  

Opsamling på november

November måned har været begivenhedsrig på godt og ondt. Jeg har nået en hel masse, men alligevel ikke alle de ting jeg havde sat mig for (dem kan I se her). Jeg har af et par omgange været med i skoven og i Mols Bjerge på MOUNTAINBIKETURE! Ja du læste rigtigt. Det har været hårdt, men også mega sjovt og vildt! Jeg er faktisk mere modig end jeg selv havde troet. Desværre har måneden ikke været alt det jeg håbede på hestemæssigt. Jeg forsøgte at få Bo lidt igang igen, og besøgte et nærliggende ridehus. Det er dog desværre lavet til islændere, og bunden er derfor meget fast. Synes det er for hårdt ved poterne på min gamle varmblod. Derudover har Lille Love været ved kiropraktor, og det gik egentlig fremad. Jeg synes så han var liiidt ulden i benene, og ganske rigtigt. Smeden kom forbi, og kunne godt se vi havde et problem. Så nu har Lille fået sko med pakning og såler, for at passe på hans ømme futter. Og ja, naturen er jo et stort, dybt, tungt mudderhul, så det er lidt svært at motionere dem fornuftigt. Øv øv..

 

December

De praktiske gøremål..

Efterårsklargøring udendørs (vi prøver lige igen igen) – Jeg mangler stadig at få fikset nogle småting udendørs. Har dog fået grill ind nu, store sager!

Indkøb af wrap, spåner og træpiller – Har stadig ikke fyldt lageret, det knaser lidt med økonomi og stor bil til at fylde helt op!

Oprydning i stalden – Stalden uden heste trænger til en seriøs oprydning, stadigvæk.

Indretning indenfor – Jeg er stadig ikke helt på plads. Jeg har det også lidt blandet med det, for når huset ikke kun er mit, og fremtiden er usikker, så er man ikke så motiveret for at gøre det hele lækkert desværre.

 

De hyggelige..

Julefrokoster – Jeg har julefrokoster med familie, veninder og andet godtfolk. Det glæder jeg mig til!

På ture med Nicky og co. – Det godt for sjælen!

Se flere film på Netflix foran brændeovnen – Min faste vinteraktivitet!

På nogle flere ture – Jeg var i Mols Bjerge på weekendtur. Det gav noget plus på den mentale konto.

De sunde (også for sjælen)..

2-3 løbeture om ugen – Jeg har været faldet lidt af på løbeturene i november. Til gengæld har jeg fået kørt mountainbike i stedet! Følg min motionstracking på Strava!

Begynde at ride igen – Jeg er stadig ikke i gang. Det er rigtig øv. Jeg skal forsøge at finde en løsning så jeg kan komme i et ordentligt ridehus.

Kost – Få lagt madplan. Der har været lidt for meget hurtig og usund mad i november. Med alle de julefrokoster og middage i december, så bliver der nød til at være ordentlig mad på planen resten af dagene.

Udfordringer – Flere cykelture!

 

Planlægge..

Fridage – Jeg er simpelthen nød til at prioritere at holde rigtigt fri, så jeg kan få hvilet knolden.

Arbejdsdage i weekenderne – Selvom der skal holdes fri, så skal der også penge til projekt bondegård!

Fremtiden – Jeg skal have lagt en plan for mit hestehold og min ridning. Jeg har brug for at frigøre  mere tid til dem, for det er dem jeg brænder for!

På bloggen..

Indlæg om mine favoritter – Ja de lader vente på sig. Jeg har mine indlæg, men jeg ville så gerne have taget nye lækre billeder til jer. Jeg er lidt ramt af de korte dage for tiden, mørkt når jeg tager afsted, og mørkt når jeg kommer hjem igen.

Året der gik – Jeg tænker at fortælle jer lidt mere om mit turbulente år 2019, når vi når lidt hen mod slutningen af måneden.

Mange andre – I er velkomne til at skrive forslag til indhold i kommentarer!

 

Hvad har du på programmet i december?