#aktivesammenhverforsig

#aktivesammenhverforsig

27. maj 2020 Af Julie Hansen

Trolle Company havde i samarbejde med Dansk Rideforbund fået en skarp ide til hvordan vi her i coronatiden kunne hjælpe med at samle penge ind til de danske elevskoler. Kort fortalt, gik det ud på at købe en t-shirt, og være #aktivesammenhverforsig d. 21. maj 2020. 

Baggrund

Jeg ville selvfølgelig gerne være med til at støtte de danske elevskoler. Det var på sådan en min ridekarriere startede i tidernes morgen. Pengene fra salg af t-shirt samt flotte sponsorater fra nogle af de store spillere i ridesporten bliver fordelt i de 12 distrikter, og her kan klubberne så søge midler fra distriktets pulje.

Midlerne kan gå til nyerhvervelser, såsom nye elevheste, dressurhegn, springmateriel o.l. Det eneste lille “men” jeg har lyst til at sætte på projektet er, at jeg synes det er lidt ærgerligt midlerne ikke må gå til drift. Jeg forestiller mig at det er der elevskolerne er hårdest ramt lige nu. Men al hjælp er god hjælp!

 

Min aktive dag

Jeg havde en rigtig aktiv dag. Den startede med en lille times SUP på søen. Derefter en rask gåtur i skoven med Lille Love på 4,5 kilometer, og så sluttede jeg dagen af med 7,5 km løb, ligeledes i skoven. Jeg sov godt den nat.

 

 

Hvad lavede du d. 21 maj 2020?