Long time no see.. Jeg er glad for at være “tilbage” på min egen blog igen. De sidste fire indlæg jeg har skrevet har været i forbindelse med PEEK konkurrencen, så her har været meget stille længe. Det håber jeg på at lave lidt om på igen. Dette indlæg er lige en status på praktisk talt hele år 2020. Here we go..

Status på krikkerne

Lille og Bo er nærmest et eventyr i sig selv. Hold nu MAULE hvor har de lavet mange ulykker, og jeg bliver SÅ gråhåret af de to. Men når det så er sagt, så giver de bare så meget igen, når de så er kørende. Vores nytårsfortsæt bliver SÅ meget at de skal tage sig sammen og være flyvende størstedelen af tiden. Lige pt. er Bo igang – Lille halser efter med genoptræning. De har begge haft en lorte hov-sæson, og har været ramt at tusind småuheld. Lige pt. er jeg gået i en tænkebobbel for at finde ud af, hvordan jeg kan give dem de bedste forudsætninger for at være skadesfrie, sunde og glade. Det er ikke nemt, da de har et ret forskelligt behov.

Status på bondegård

Både dyrene og jeg er rykket fra vores lille bondegård. Det er både lidt trist, men også godt. Jeg har nemlig købt gården – det er nu min, ene og alene. Det var et sejt, langt træk at nå dertil. Der var masser af brudte løfter og en bank som først bad om en fjer, der så med tiden blev til 5 høns. Det var nærmest umuligt indtil jeg fik en håndsrækning af en anden bank som har valgt at give mig chancen for at bevise jeg godt kan. Så nu skal de fandme se løjer!

Status på PEEK deltagelse

Det var vel nok et flop fra min side af. Da jeg pludselig igen stod med to heste som ikke var kørende, gav jeg op før vi næsten var gået i gang. Men det er måske godt nok – for jeg synes faktisk det var ganske svært at finde på indhold, som skulle tilgodese de produkter man kunne vinde sponsorater fra. Produkterne fra Blue Hors og Catago er jeg stor fan af – men de andre bruger jeg slet ikke, og synes det ville være voldsomt at gå ud og skifte foder og investere stort, når det jeg har i forvejen passer  mig perfekt.

Status på et Corona-år

På mange punkter har det været et suverænt lorteår. Det startede med jeg mistede to bedsteforældre, og corona gjorde det rigtig svært at få lov at sige farvel. Derudover har det bare trukket tænder ud af hoppe og springe for at få det til at lykkedes med gården. Ydermere har jeg skiftet job (som i øvrigt er mega sejt, og med mega gode kollegaer!), men det har været lidt svært at starte op midt i en nedlukning af landet. Min kæreste og jeg var heldige at få et pusterum i Italien midt imellem coronanedlukningerne, og det var lige det vi trængte til på det tidspunkt.

Status på privaten

Nu bor jeg hos min kæreste i en Silkeborg forstad, sammen med Nicky, vores kat og med hestene rigtig tæt på. Det er godt, og jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft det i mange år. Jeg nyder tiden og naturen omkring mig. Glæder mig nu til lidt mere normale tilstande så man kan få set de mennesker man savner, og komme på flere ture ud i det blå.